Rugotto med rygeost - Kornets hus
Rugotto med rygeost - Kornets hus
Prøv Rugtto med rygeost. Rugotto lavet med knækket rug, rygeost og friske krydderurter, f.eks. rosmarin, salvie eller hvad du nu har stående i køkkenet - opskriften udviklet i samarbejde med Kornets hus.
Ingredienser
4 L | Vand |
640 g | Skårne rugkerner, øko |
270 g | Fløde |
100 g | Rygeost |
1-2 | Økologiske citroner |
To kviste | Frisk rosmarin |
To kviste | Frisk salvie |
2 fed | Hvidløg |
Olivenolie | |
Salt og peber |
Fremgangsmåde
Kog skåret rugkerner i letsaltet vand med hvidløg, krydderurter og et par strimler økologisk citronskal. Rør jævnlig i gryden under kogning og undgå, at vandet spilkoger. Rugen skal koge i ca. 20 minutter, til den er mør, men ikke udkogt - smag på den undervejs, når du alligevel rører i gryden.
Når rugen er tilberedt, sigter du størstedelen af det tilbageværende vand fra, så du nu har en løs grød med en fin struktur af den møre rug tilbage i gryden.
Tilsæt fløde og varm rugottoen igennem over svag varme, mens du rører i gryden. Sluk for blusset og tilsæt et par spiseskeer god dansk rygeost, som forsigtigt arbejdes ind i rugottoen.
Nu smages den cremede og velduftende rugotto til med salt, friskkværnet sort peber, lidt olivenolie og fintrevet citronskal. Juster evt. også med lidt citronsaft.
Tip: Vi serverer rugottoen med kulmule og spidskål stegt med salvie. Rugottoen vil desuden gøre sig godt som vegetarret med fine stegte og dampede grønsager eller som tilbehør til kylling.
Andre gode opskrifter