Transparent
Valsemøllen A/S
chefmad rugbroed fri2

Rug Gourmet med Ferment - Ferment NaturAks

Kernerigt rugbrød bagt med Ferment – et lækkert rugbrød med ekstra store og synlige kerner fra poppede durumhvedekerner. Et rugbrød med god saftighed og dejligt rustikt bid, der holder sig frisk i flere dage. Tilsæt kun vand og Ferment – aktiv surdej.

Opskriften giver 17 stk. rugbrød

Ingredienser


Fermentering

600 g Ferment NaturAks (3078004)
600 g Vand (30°C)
Fermentering i alt 1.200 g

Ingredienserne røres sammen og fermenterer i 15-30 minutter.


Grunddej

12.500 g Rug Gourmet Rugbrød 100/0 NaturAks (3085004)
1.200 g Fermentering
8.400 g Vand (600 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere)
Dejvægt i alt 22.100 g

Fremgangsmåde


Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med spartel.

Dejtemperatur 28-30°C.
Æltetid 30 min. langsomt + 1 min. langsomt.
Liggetid 30 min. i æltekar/rørekedel. Derefter køres 1 min. ved langsom hastighed inden afvejning.
Dejvægt 1.100 g
Form 10 × 10 × 30 cm form (3L).
Dekoration Danske Havregryn, finvalsede (8110925) (ca. 15 g pr. brød).
Hævetid 45-50 min. i raskeskab ved 35°C og 80 % fugt.
Bagetemperatur (vejl.)

Bageriovn: Indsættes ved 250°C faldende til 180°C med damp.


Gastroovn: Indsættes ved 230 °C faldende til 170-160°C.
Bagetid (vejl.) 0-55 min. (kernetemperatur på min. 96°C).

Tip: Rugbrød over frost eller køl

Rugbrød over køl:

  • Dejen æltes som normalt - med dejtemperatur på 28-30°C.

  • Stilles på køl (5°C) tildækket.

  • Dagen efter tempereres brødene i bageriet til kernetemperatur på ca. 15°C - stadig tildækket.

  • Hæves derefter i raskeskab om nødvendigt.

  • Bagetemperatur og bagetid som normalt.

Rugbrød over frost:

  • Dejen æltes som normalt - med dejtemperatur på 28-30°C.

  • Stilles på frost (-18°C) tildækket.

  • Stilles på køl (5°C) tildækket dagen før de skal bages.

  • Dagen efter tempereres brødene i bageriet til kernetemperatur på ca. 15°C - stadig tildækket.

  • Hæves derefter i raskeskab om nødvendigt.

  • Bagetemperatur og bagetid som normalt

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Find flere opskrifter her