Transparent
Valsemøllen A/S
Solsikkepesto

Pastasalat med kylling og rød solsikkepesto

Lav pastasalat med kylling og rød solsikkepesto til menuen. En god ret som passer perfekt til buffeten. Opskriften er en nem og hurtig ret, som ikke kræver for meget tid i køkkenet, og den er derfor nem at lave hvis I er tidspresset. Opskriften byder på en pastasalat, der er vendt i en lækker, nem og hjemmelavet pesto lavet på peberfrugt og soltørrede tomater. Prøv denne lækre ret, hvor jeres gæster får en masse grøntsager.

Ingredienser


Antal: 20 personer

Pesto

5 stk. Rød peberfrugtq
800 g Soltørrede tomater
10 fed Hvidløg
300 g Øko Solsikkekerner (9111120)
350 g Olivenolie
5 stk Citron, saften
Salt og friskkværnet peber

Salat

2.500 g Pasta
3.000 g Kylling
10 hf Rucola
1.250 g Mini mozzarellakugler
150 g Sorte oliven, uden sten
Salt og friskkværnet peber

Pynt:

  • 10 håndfulde basilikum

  • Økologiske Solsikkekerner

Fremgangsmåde


  1. Skær rød peberfrugt ud i mindre stykker, kom dem i en blender med soltørrede tomater, hvidløg, solsikkekerner og olivenolie. Blend til en tyk cremet pesto, eller til den konsistens I bedst kan lide. Er den blevet er for tyk, kan du komme mere olie eller lidt vand i. Smag til med salt, peber og citronsaft. Sæt til side.

  2. Kog pasta og lad pastaen køle ned.

  3. Steg kyllingen på en varm pande i olie. Steg i ca. 4-5 minutter på hver side, hvor fileterne vendes undervejs. Krydr med salt og friskkværnet peber. Sæt til side.

  4. Skær kyllingen i skiver.

  5. Vend pasta med pesto, rucola, mozzarella og oliven. Vend kyllingen i til sidst.

  6. Anret i en skål og top med basilikumsblade og solsikkekerner efter behov.


Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Find flere opskrifter her