Transparent
Valsemøllen A/S
aflange sandwich øko

Økologiske aflange sandwichbrød - Øko Basis Hvedesur

Økologiske aflange sandwichbrød bagt på grundopskrift Økologiske Pane Piatto. Afpynt med fyld efter eget ønske og spis den på farten.

Ingredienser


Antal: ca 20 stk.

3.600 g Tipo 00 Hvedemel, Øko (2415704)
900 g Økologisk Durum Molino Fin (9314000)
450 g Øko Basis Hvedesur (3430004)
4.000 g Vand (800 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere)
60 g Økologisk gær (30 g økologisk tørgær)
150 g Groft salt (tilsættes de sidst 2 min. af æltetid)
Dejvægt i alt 9.260 g

Fremgangsmåde


Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 800 g vand og 150 g salt.

Dejtemperatur 25-27°C.
Æltetid 5 min. langsomt + 5 min. hurtigt (tilsæt 800 g. vand imens) + 5 min. hurtigt (tilsæt 150 g. salt de sidste 2 min. af æltetiden).
Liggetid 45 min. i kasse, og dejen får en foldning og står 45 min. mere. Kasse, vejes af og formes som små brød vendt Øko Durum Fine, plade drysses med Øko Durum Fine, og de sættes med 6 stk pr. plade, og hviler 135 min. under stikvognspose.
Dejvægt 450 g
Form Efter hviletiden trykkes de 450 g små brød ud i Øko Durum Fine til ca. 52 × 15 cm med fingermærker. 2 stk. pr. netplade (i pladens længde) med silikonepapir, hvorefter der dryppes 10-15 dråber olivenolie på toppen.
Hævetid Ingen, indsættes direkte i ovn.
Bagetemperatur (vejl.) Bageriovn: Indsættes ved 260°C uden damp. Gastroovn: Indsættes ved 230°C uden damp.
Bagetid (vejl.) 6 min.

TIPS TIL SERVERING
Flæk dine aflange sandwichbrød på midten, afpynt efter eget ønske og skær ud til sandwich i ønskede størrelse..

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Find flere opskrifter her