Økologisk Focaccia med soltørrede tomater og sorte oliven- Økologisk Tosca Farina 100/0
Lækkert focaccia i gastrobakke med tomater og oliven lavet på Økologisk Tosca Farina grunddej. Med denne grunddej kan du lave mange forskellige typer økologiske brød fra focaccia til italienske baguettes, rustikke sandwichstykker, panini, frokostpizza og meget mere.
Ingredienser
Grundopskrift på grunddej Økologisk Tosca Farina
5.000 g | Tosca Farina 100/0, Øko (3429004) |
80 g | Økologisk gær (40 g økologisk tørgær) |
130 g | Salt (tilsættes de sidst 2 min. af æltetid) |
3.800 g | Vand (600 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere) |
Dejvægt i alt 9.010 g
FOCCACIA MED Soltørrede tomater og sorte oliven
9.010 g | Grunddej |
720 g | Økologiske soltørrede tomater |
360 g | Økologiske sorte oliven uden sten |
36 g | Økologisk tørret timian |
Fremgangsmåde
Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 600 g vand og 130 g salt
Æltetid 5 min. langsomt, 5 min. hurtigt/mellem hastighed, 1 min. langsomt (tilsæt 600 g. vand imens), 5 min. langsomt (tilsæt 130 g. salt de sidste 2 min. af æltetiden) + 1-2 min. langsomt (tilsæt groft hakket soltørrede tomater, oliven og timian).
Dejvægt Stor focaccia: 2.810 g. Lille focaccia: 500 g.
Form Stor focaccia: gastrobakke. Lille focaccia; Aluform 75165.
Opslåning Stor focaccia: Form dejen som et langt franskbrød og læg den i en olieret gastrobakke. Lad dejen stå i 15 min. Hæld 100 g olivenolie over og tryk med fingrene ned i dejen, så den fylder hele gastrobakken. Lille focaccia: Efter æltetid kommes dejen op i en olieret dejkasse i 60 min. Efter liggetid hakkes dejen ud og lægges i aluform. Hæld olivenolie over og tryk med fingrene ned i dejen, så den fylder hele aluformen.
Hævetid Lad brødet hæve i 60 min eller til ønsket volume, hvis det bages samme dag. Ved koldhævning: Sæt gastrobakken/aluformen en time på frost, og derefter på køl 5°C, tildækket (i stikvogn med poser over) til dagen efter. Tag gastrobakken/aluformen ud fra køl. Lad dejen i gastrobakken/aluformen hæve til ønsket størrelse (til de har en kernetemperatur på 15°C).
Dekoration Dekorér med økologiske sesamfrø og havsalt inden bagning.
Bagetemperatur (vejl.) Stikovn: Indsættes ved 250°C med damp og temperaturen sænkes til 210°C. Gastroovn: Indsættes ved 230°C med damp. og temperaturen sænkes til 190°C. Herdovn: Indsættes ved 250°C, med damp. og temperaturen sænkes til 230°C.
Bagetid (vejl.) Stor focaccia: 25 min. + 5 min. med åbent spjæld. Lille focaccia: 15 min. + 5 min. med åbent spjæld.
https://valsemollen.com/opskrifter/okologisk-tomatbrod-okologisk-tosca-farina-100-0