Transparent
Valsemøllen A/S
coca de forner 1

Økologisk coca de forner - Økologisk Tosca Farina 100/0

Brug samme grunddej til mange forskellige typer økologiske brød fra focaccia til italienske baguettes, rustikke sandwichstykker, panini, frokostpizza og meget mere.

Ingredienser


Antal: ca. 30 stk.

Grundopskrift på grunddej Økologisk Tosca Farina

5.000 g Tosca Farina 100/0, Øko (3429004)
80 g Økologisk gær (40 g økologisk tørgær)
130 g Salt (tilsættes de sidst 2 min. af æltetid)
3.800 g Vand (600 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere)
Dejvægt i alt 9.010 g

Fremgangsmåde


Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 600 g vand og 130 g salt.

Dejtemperatur 25-27°C.
Æltetid 5 min. langsomt, 5 min. hurtigt/mellem hastighed, 1 min. langsomt (tilsæt 600 g. vand imens), 5 min. langsomt (tilsæt 130 g. salt de sidste 2 min. af æltetiden).
Liggetid 60 min. i olieret dejkasse.
Dejvægt 300 g.
Dekoration Økologisk Tosca Farina 100/0 eller Økologisk Durummel Semolina, Grov.
Opslåning Vend dejen fra dejkassen ud på et olieret bord, og hak dejen ud i stykker. Fold stykkerne sammen en gang, og rul dem så ud med let hånd til ca. 30 cm i længden. Vend dem i dekoration. Læg otte stykker tæt sammen på en olieret plade (alternativt i en olieret plastkasse).
Hævetid Sæt pladerne en time på frost, og derefter på køl 5°C, tildækket (i stikvogn med poser over) til dagen efter. Tag brødene ud fra køl. Lad brødene hæve til ønsket størrelse (til de har en kernetemperatur på 15°C).
Inden afbagning Tryk dem helt flade (30 × 12 cm), og tryk fingremærker i dejen. Drys hvert brød med ca. 10 g økologisk rørsukker og 15 g økologiske mandelsplitter.
Bagetemperatur (vejl.) Stikovn: Indsættes ved 280°C uden damp.
Bagetid (vejl.) Ca. 8 min. Kan evt. flamberes med "Grappa" (italiensk snaps) .

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Find flere opskrifter her