Økologisk filone med olive, persille og citron - Økologisk Tosca Farina 100/0
Økologisk filone med olive, persille og citron - Økologisk Tosca Farina 100/0
Lækre Italienske Filone med oliven og persille lavet på Økologisk Tosca Farina grunddej. Med denne grunddej kan du lave mange forskellige typer økologiske brød fra focaccia til italienske baguettes, rustikke sandwichstykker, panini, frokostpizza og meget mere.
Ingredienser
Antal: 15 stk. filone
Grundopskrift på grunddej af Økologisk Tosca Farina
5.000 g | Tosca Farina 100/0, Øko (3429004) |
80 g | Økologisk gær (40 g. økologisk tørgær) |
130 g | Salt (tilsættes de sidst 2 min. af æltetid) |
3.800 g | Vand (600 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere) |
Filone med Oliven, Persille og Citron
9.010 g | Økologisk Tosca Farina grunddej (grundopskrift) |
600 g | Grofthakkede, økologiske grønne oliven |
60 g | Hakket frisk, økologisk persille |
60 g | Revet, økologisk citronskal |
Fremgangsmåde
Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 600 g vand og 130 g salt.
Dejtemperatur 25-27°C.
Æltetid 5 min. langsomt, 5 min. hurtigt/mellem hastighed, 1 min. langsomt (tilsæt 600 g. vand imens), 5 min. langsomt (tilsæt 130 g. salt de sidste 2 min. af æltetiden), 1 min. langsomt (tilsæt grofthakket oliven, hakket frisk persille og revet citronskal).
Liggetid 120 min. i olieret dejkasse hvis bages samme dag. 60 min. i olieret dejkasse ved koldhævning.
Dejvægt 650 g.
Dekoration En blanding af 95 % Økologisk Tosca Farina 100/0 og 5 % økologisk, hakkede persille.
Opslåning Vend dejen ud på et olieret bord. Hak dejen ud i stykker, og form hvert stykke som et aflangt brød med spidse ender og vendes i dekoration og sæt på plade. Ved koldhævning: Samme fremgangsmåde.
Hævetid Ca. 45 minutter hvis stykkerne bages samme dag. Ved koldhævning: Sæt pladerne en time på frost, og derefter på køl 5°C, tildækket (i stikvogn med poser over) til dagen efter. Tag brødene ud fra køl. Lad brødene hæve til ønsket størrelse (til de har en kernetemperatur på 15°C). Efter hævetid snittes brødene med tre snit dybt på skrå, lige inden afbagning.
Bagetemperatur Stikovn: Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 210°C. Gastroovn: Indsættes ved 230°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 190°C. Herdovn: Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 230°C.
Bagetid (vejl.) 25 min. + 10 min. med åbent spjæld.
Andre gode opskrifter