Transparent
Valsemøllen A/S
sushi-10
sushi-10
Sushi-vinkel kopier

Nordisk sushi med havreris - Havreris, Dansk Øko

Havreris har markant flere vitaminer, mineraler og fibre end den hvide, polerede ris, som ofte bruges til sushi.

Opskriften giver 10 ruller á 8 stk.

Ingredienser


Sushi Havreris

375 g Havreris, Dansk Øko (9111220)
750 g Vand
  1. Skyld havrerisene i rigeligt koldt vand et par gange.

  2. Kom risene i en gryde sammen med vandet, og lad det stå og trække ca. 30 min. før kogning.

  3. Kom et tætsluttende låg på gryden, og lad havrerisene koge godt op i 5 min.

  4. Skru ned på lavt blus, og lad simre i 10 min. – låget må ikke fjernes. Sluk for varmen, og lad havrerisene stå og trække i yderligere 10 min. – fortsat under låg.

  5. Fordel havrerisene i et stort fad. Når de har stuetemperatur vendes eddikeblandingen i.


Eddikeblanding

50 g Æbleeddike
50 g Sukker
10 g Salt

Opvarm eddike, sukker og salt i en gryde indtil sukker og salt er opløst – må ikke koge.


Pr. kg 8-armet blæksprutte (polpo) skal du bruge:

Kogt blæksprutte

100 g Bladselleri
100 g Pillede løg
20 g Salt til kogevandet

Dæk alle ingredienser med vand i en gryde, og kog indtil blæksprutten er mør (ca. 1 time). Afkøl i „suppen“.


Fyld

400 g Blæksprutte, i små tern
300 g Æble, i små tern
200 g Bagt gulerøder, i små tern
400 g Neutral flødeost
15 g Æbleeddike
25 g Revet peberrod
1 stk. Dild, lille bundt
Salt og peber
  1. Blæksprutte, æble og bagt gulerod skæres i små tern 0,5 × 0,5 cm.

  2. Vendes i flødeosten sammen med revet peberrod, æbleeddike og dild, smag til med salt og peber – HUSK havrerisene optager en masse smag, så der må gerne være lidt „smæk“ på smagen.


Japansk Mayo

God hjemmelavet mayonnaise
Æbleeddike
Vand
Evt. lidt sukker

Smag mayonnaisen til med æbleeddike og evt. et nip sukker. Rør med vand til cremet dressingkonsistens.

Fremgangsmåde


Anretning

  1. Læg et blad noritang på en sushimåtte, fordel et tyndt lag havreris ud på hele fladen, bortset fra de øverste
    to centimeter, der skal holdes fri – hav en lille skål med koldt vand ved siden af til at fugte fingerspidserne.

  2. Læg ca. 120 g fyld i en lang bane på midten af havrerisen, fold med måtten den nederste del ind over fyldet, stram til og rul hele vejen rundt, så sushirullen bliver så stram som muligt.

  3. Med en skarp kniv skæres hver rulle i 8 stykker. Husk at rengøre kniven i et fugtigt klæde imellem hvert snit.

GODT AT VIDE: Fyldet kan varieres alt efter ønske, men husk, at servere med rigeligt japansk mayonnaise, da havreris (i modsætning til sushiris) ikke er polerede og dermed har en grovere struktur, der kræver lidt fedtstof for at skabe balance og en god mundfølelse.

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Find flere opskrifter her