Hvidløgssnurrer - Kornets Hus
Hvidløgssnurrer - Kornets Hus
Saftige hvidløgssnurrer med friske krydderurter - opskriften udviklet i samarbejde med Kornets hus. Opskriften er udviklet af Amanda Axelsen, uddannet bager og bageriansvarlig i Kornets Hus. Valsemøllen er Kernepartner i Kornets Hus, Danmarks nye oplevelsescenter for korn og madkultur i Hjørring.
Ingredienser
250 g | Kold sødmælk |
250 g | Koldt vand |
100 g | Gær |
25 g | Sukker |
250 g | Æg |
400 g | Hvedemel, Stenformalet, Øko (2415904) |
600 g | 2415004 |
12 g | Salt |
150 g | Blødt smør |
Fremgangsmåde
Alle ingredienser, på nær smør, røres sammen til en grød. Lad den stå i ca. 20 min, før den æltes til en sammenhængende dej. Tilsæt nu smør og ælt dejen glat.
Lad dejen hvile i ca. 30 min, slå den ned og lad hvile igen i ca. 30 min.
Rul dejen ud til ca. 0,5 cm tykkelse. Smør dit yndlingshvidløgssmør på halvdelen af dejen, og fold dejen ind over midten, så smørret ligger mellem to lag.
Skær nu strimler i ca. 1 cm’s bredde, og form dem til snurrer. Bag dem evt. sammen i en ring, hvis du ønsker hvidløgsbrud.
Lad snurrerne hæve til dobbelt størrelse, og bag dem ved 200 grader i ca. 15 min. (20 sek. damp, når du sætter dem ind).
Smør-tip:
Skær toppen af hvidløgene, og bag dem ved 160 grader i ca. 1,5 time, så de får en karamelliseret farve og smag, inden de blandes med smør og friske krydderurter.
Brug resten af hvidløgssmørret til at pensle over de færdigbagte snurrer.