Hønsesalat med rug og røg
Hønsesalat med rug og røg
Bag hønsesalat med rug og røg med opskrift fra Kornets Hus
Ingredienser
100 g | Kogt og plukket hønsekød |
50 g | Valsemøllen Skårne Rugkerner |
30 g | Valsemøllen Poppede Rugkerner |
120 g | Hjemmerørt mayonnaise |
120 g | Creme fraiche 38 % |
50 g | Ristede Valsemøllen Græskarkerner |
2 stænger | Bladselleri |
8 stilke | Estragon |
1 spsk | Grov sennep |
Røgsmuld |
Fremgangsmåde
De poppede rugkerner krydres med salt og stænkes med olie og ristes i ovnen ved 200°C i blot 5 min. Derefter spredes de ud på en perforeret bageplade eller i en bred sigte.
Under rugkernerne formes et U af røgsmuld. Røgsmuldet antændes i den ene ende med en teskefuld sprit. Når flammen er væk, og der opstår røg, placeres pladen med poppede rugkerner over U’et af røgsmuld.
Man kan med fordel bruge en rygeovn eller en lille Kasper Røghat, men en gryde med låg kan også sagtens bruges.
De skårne rugkerner koges i saltet vand i en rigeligt stor gryde. Kernerne koges i 10-12 min. og skylles derefter i koldt vand. Lad den kogte rug dryppe godt af i en sigte, mens du forbereder hønsesalaten.
Rør en smagfuld hønsesalat af kogte og pillede økologiske æglæggerhøns, ristede græskarkerner, fintskåret bladselleri og den nu afkølede kogte rug. Salaten cremes med hjemmerørt mayonnaise, creme fraiche 38 % og smages til med grov sennep, finthakket estragon, salt og peber.
Ved servering toppes salaten med de røgede poppede rugkerner.
TIP: Hønsesalaten kan også laves som en vegetarisk version
Andre gode opskrifter