Dansk mel
– Dyrket, høstet og malet i Danmark
Dansk håndværk og stolte mølletraditioner
Siden 1899 har Valsemøllen været bannerfører for den gode smag. Stolte mølletraditioner, dansk håndværk og vores bæredygtige udvikling sætter standarden for alt, hvad vi gør – i respekt for marken, mennesker og miljøet.
Vi producerer kvalitetsprodukter af korn og bælgfrugter på vores egne møller i Danmark. Med mere end 120 års erfaring i bagagen går vi også forrest og tilbyder innovative og inspirerende produkter til både bageri, detailhandel, industri og foodservice.
Dyrket, høstet og malet i Danmark
Det gode bagværk handler ikke kun om god smag og høj kvalitet. For os handler det også om god samvittighed og sund fornuft. Derfor dyrker, høster og maler vi vores korn i Danmark. Kornet dyrkes af udvalgte danske landmænd, der vægter både faglighed og omtanke for omgivelserne.
Den korte vej fra de danske marker til vores tre møller i Køge, Svendborg og Esbjerg skåner klimaet for unødig CO2, inden vores dygtige møllere kvalitetstester kornet og maler det efter traditionsrige forskrifter – en god historie om dansk håndværk, når det er bedst.
Bag med Dansk Mel
DET GØR EN FORSKEL AT VÆLGE DANSK MEL
– både for dig og dine gæster
Når du vælger Valsemøllen som samarbejdspartner på dit bagværk, får du adgang til et stort sortiment af dansk mel, som er dyrket og høstet i Danmark og malet på en af vores tre danske møller.
Det er din garanti for gode bagerutiner og det lækre og moderne bagværk, som appellerer til dine gæster. Både på grund af den gode smag og det gode håndværk.
Stort udvalg af dansk mel til det professionelle bageri og køkken
Det gode bagværk kræver de bedste råvarer. Med vores brede udvalg af dansk mel, kan du være sikker på, at du får bagestærkt og gennemtestet mel og blandinger, der sikrer gode bagerutiner og lækkert, vellykket bagværk – hver gang. Det er produkter af allerhøjeste kvalitet, så du kan dyrke bagerhåndværket og den gode smag.
Dansk NaturAks® er et kvalitetsstempel fra Valsemøllen til dig som håndværksbager og madprofessionel. Det er din garanti for, at kornet er dyrket uden brug af stråforkorter og nedvisningsmidler som round-up.
Opskrifter med dansk mel
OPSKRIFTSHÆFTE TIL GRØDBRØD bagt med dansk mel
Masser af smag, god holdbarhed, økologi og fuldkorn. Grødbrød kan varieres til et væld af forskelligt bagværk. Få opskrifterne på grunddej til grødbrød og bag rustikke grødboller, baguettes, fuldkornsboller, søde brødsnacks m.m.
Opskriftshæfte til rugbrød med dansk rug
Bag nemme rugbrød hurtigt med for- og helblandinger på dansk rug. Bag dem som dine egne signaturbrød eller ud fra vores opskrifter. Med vores rugbrødsblandinger er du sikret et godt resultat – hver gang. Få inspiration, opskrifter og de vigtigste tips lige her.
OPSKRIFTSHÆFTE TIL hvedebrød BAGT MED DANSK MEL
Find opskrifter på lækre hvedebrød med en skøn surdejssmag og en stærk fortælling, lige fra poolish, rustikke brød, nordiske brød til fuldkornskernebrød. Få god inspiration, opskrifter og de vigtigste tips lige her.
Sammen om en bæredygtigudvikling
Siden 1899 har Valsemøllen haft fokus på dansk håndværk og stolte mølletraditioner, og vi går også forrest, når det kommer til en mere bæredygtig og på sigt klimaneutral værdikæde fra jord til bord.
Vi bidrager til udviklingen med ansvarlig mølledrift gennem CO2e neutral formaling af vores egne kornprodukter, og, lige så vigtigt, i tætte og forpligtende partnerskaber. Vi arbejder både sammen med landbruget og organisationer samt virksomheder, der rækker frem til slutbrugeren, med fokus på at udvikle afgrøder og forbrug i en mere bæredygtig retning. På den måde er vi med til at sikre mere bæredygtige madvaner med et minimalt klimaaftryk i fremtiden.
Har du brug for hjælp?
Vores team af foodservice-eksperter er klar til at hjælpe. Vi svarer gerne på dine henvendelser om vores produkter eller opskrifter til det professionelle køkken.
Send en e-mail eller ring til vores sælgere – vi står klar til at hjælpe.