Transparent
Valsemøllen A/S
small-default

Valsemøllens klimapåvirkning

Valsemøllen er Danmarks største mølle, og når vi maler korn til mel og havregryn på vores tre danske møller udleder det CO2e. Gennem de senere år har vi derfor arbejdet målrettet med at reducere drivhusgasserne i vores produktion med fokus på mere energieffektive maskiner, mindre spild, dansk korn og kortere transporter.

Det er baggrunden for, at vi nu kan tage næste skridt og tilbyde CO2e neutral formaling på vores møller via grøn energi og klimakompensation.

DJI 0870

CO2e neutral formalet

Valsemøllen er Danmarks største mølle, og når vi maler korn til mel og havregryn på vores tre danske møller udleder det CO2e. Gennem de senere år har vi derfor arbejdet målrettet med at reducere drivhusgasserne i vores produktion med fokus på mere energieffektive maskiner, mindre spild, dansk korn og kortere transporter.

Det er baggrunden for, at vi nu kan tage næste skridt og formale vores egne produkter CO2e neutralt via grøn energi og klimakreditter.

Nordisk bagvaerk 100-0 dejkasse

HVILKE TILTAG HAR VI GJORT FOR AT REDUCERE MØLLERNES ENERGIFORBRUG?

  • Vi investerer løbende i nyt produktionsudstyr med så lavt energiforbrug som muligt.

  • Vi genanvender trykluft til varme, fx har vores mølle i Esbjerg et havregrynstørreri, der opvarmes af overskudsvarme fra pakkeriet.

  • Strøm fra danske vindmøller sørger for grøn energi til møllerne

  • Vi udskifter løbende til LED lys på alle lyskilder på møllerne og i vores pakkeri

Billede 14.12.2021 12.12.25

HVAD HØRER MED UNDER CO2E NEUTRAL FORMALING?

Det er selve formalingen af korn til Valsemøllen mel og gryn på Valsemøllens møller i Esbjerg, Køge og Svendborg, som er CO2e neutral. Dvs. Valsemøllens del af værdikæden; forarbejdningsdelen fra når kornet er ankommet til møllen indtil produktet med mel, bageblanding eller havregryn forlader vores lager.

Vi har i første omgang haft fokus på at gøre vores egen forarbejdning CO2e neutral, dvs. vores mølledrift. Det betyder ikke, at kornet, der forarbejdes, og melet, det bliver til, også er det. Det afhænger nemlig af, hvordan kornet dyrkes af landmanden. Men det vil være næste skridt for os at arbejde sammen med landmændene for at gøre deres produktion så bæredygtig som muligt. Med CO2e neutral formaling er vi altså ikke i mål endnu, men vi er på vej.

Bæredygtighed

DET GÅR VALSEMØLLENS KLIMAKOMPENSATION TIL

På nuværende tidspunkt kan vi kun selv optimere til en vis grad – ved brug af grøn el, grøn biogas og udskiftning til nyere og mere energieffektive maskiner osv. Derfor har vi i år kompenseret for de resterende 10% af formalingens udledning ved at investere i et skovbevaringsprojekt i Brasilien, der binder CO2 ved at sikre, at regnskoven i området bevares, som ellers ville være i stor risiko for at blive fældet.

Det er selvfølgelig kun den næstbedste løsning. Og derfor har vi også nogle helt konkrete planer for, hvordan vi reducerer yderligere – og også reducerer klimakreditternes andel af regnskabet. Vores målsætning er, at vores egen produktion fra 2030 er CO2e neutral uden brug af klimakompensation.

Vi har valgt udelukkende at indkøbe klimakreditter fra verificerede projekter, hvor der sker en kontrol med udstedelse og annullering af kreditter. Konkret er der valgt kreditter af standarden Verified Carbon Standard og Social Carbon Standard, som er anbefalet af Concito, Danmarks grønne tænketank. Indkøbet af klimakreditter er sket via den anerkendte internationale leverandør ClimatePartner.

1461 ClimatePartner 22 web

HVORFOR IKKE KLIMAKOMPENSERE I ET DANSK PROJEKT?

Grunden til, at vi har valgt at investere i et internationalt – og ikke dansk projekt er, at der, så vidt vi ved, endnu ikke findes nogen danske projekter, der lever op til de høje kvalitetskrav, vi har sat i tråd med Concitos anbefalinger. Hvis der fandtes danske – eller på sigt kommer – som lever op til disse standarder, så vil vi meget gerne benytte dem.

Billede-29.06.2020-10.19.46-225x300

CO2 REGNSKAB

Når man udarbejder CO2e regnskaber deles de forskellige drivhusgasudledninger op imellem scope 1, scope 2 og scope 3. Scope 1 og scope 2 er de udledninger, som en virksomhed selv kontrollerer direkte.

Scope 1 er de direkte udledninger fra kilder, som en virksomhed ejer eller kontrollerer: forbrug af naturgas, brændstofforbrug fra firmabiler, forbrug af kølemidler m.m..

Scope 2 er de indirekte udledninger, som er afledt af indkøbt energi: elektricitet, varme, køling, fjernvarme.

Scope 3 er alt derudover, de aktiviteter, som vi som virksomhed ikke selv har fuld kontrol over, og hvor klimagasserne udledes hos andre virksomheder – dvs. råvarernes klimaaftryk, emballagens klimaaftryk, transport af produkterne, madspild ude hos supermarkedet og forbrugeren osv.

Vores CO2e neutral formaling af Valsemøllen mel og havregryn dækker over scope 1 og scope 2.

CO2 REGNSKAB FOR RESTEN AF VÆRDIKÆDEN

For de fleste fødevarevirksomheder vil det være scope 3, der står for den største andel af det samlede klimaaftryk, og det er også tilfældet hos os. Vi har i vores CO2e regnskab fået kortlagt scope 1 og scope 2, samt de vigtigste områder af scope 3. Resultaterne herfra viser, at scope 1 og 2 står for ca. 5% af det samlede klimaaftryk i hele værdikæden, når grøn vindstrøm og klimakompensation ikke indregnes.

I scope 3 er det særligt råvarernes (kornets) klimaaftryk, der fylder meget. Derfor arbejder vi også tæt sammen med de danske landmænd om, hvordan vi kan få klimaaftrykket på selve råvarerne længere ned – men det er et indviklet og komplekst arbejde, som vi forventer tager flere år at løse.

Derfor er vi startet med at feje foran egen dør ved at gøre vores egen formaling af Valsemøllen mel og havregryn CO2e-neutral som første skridt i den rigtige retning.

DSC8559

VORES BÆREDYGTIGHEDSREJSE

Vores tiltag med CO2e neutral formaling er ét skridt i den rigtige retning, men vi gør meget mere end dette. Vi arbejder bl.a. målrettet med de danske landmænd om at gøre produktionen af korn endnu mere klimavenlig – og på sigt CO2e neutral, ligesom vi gennem vores NaturAks koncept og voksende andel af økologi arbejder med at nedbringe pesticidforbruget i respekt for marken, mennesker og miljøet. Dette er blot et par få eksempler.

2. Miljøbillede topbanner kornmark

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen